Tagsten
Tegl eller beton? De ligner hinanden på afstand, men de opfører sig forskelligt — i vægt, i levetid og i, hvordan de ældes.
Book gratis hustjek →Tegltagsten vs. betontagsten
De to typer dominerer danske skråtage. Valget mellem dem handler sjældent kun om pris — det handler om, hvad huset kan bære, og hvor længe du vil have taget til at holde.
Tagtypen afgør både levetid, pris og vedligehold. Se hvad der gælder for din.
Hvad ligger der typisk på danske huse?
Betontagsten blev meget udbredt på danske parcelhuse fra 1960'erne og frem — de var billigere end tegl og hurtige at lægge. Det betyder, at en stor del af de huse, der i dag nærmer sig eller har passeret 50 år, har betontagsten, som er nået til vejs ende. Ældre huse og mange villaer fra før krigen har derimod tegl, som ofte stadig er intakt, selvom undertaget under dem ikke er.
Hvornår er tagstenene færdige?
Kigger du på en enkelt sten, er tegnene til at få øje på: den er porøs, den har revner, overfladen smuldrer, eller den er skæv og ligger ikke længere plant. Enkelte dårlige sten kan skiftes. Men er billedet det samme over hele fladen — og dukker der nye revner op hurtigere, end du kan nå at udskifte — er taget nået dertil, hvor en udskiftning er billigere end at blive ved.
Vægten afgør, hvad du kan vælge
Skifter du tagtype, skal konstruktionen kunne bære det nye. Går du fra en let belægning til tunge tagsten, kan det kræve forstærkning af spærene — og så flytter regnestykket sig. Går du den anden vej, fra tunge sten til et let ståltag, er det sjældent et problem. Det er en af de ting, en fagmand skal vurdere på stedet, før du beslutter dig.
Vores partner Jydsk Tagteknik vurderer både tagstenenes stand og konstruktionens bæreevne ved hustjekket. Det er gratis for boliger fra før 1984 — normalpris 2.995 kr.